Arkiv for marts 2010

BK Viborgs damer klar til finalerne i LP

Jane Ramussen, Heidi Guldbæk, Malene Køhler, Lotte Jeppesen, Kristina Jensen og holdleder Torben Køhler spillede lørdag ottendedelsfinalerne af årets udgave af Landspokalturneringen. Det skete i Løvvang Bowling Center i Nr. Sundby og dagens modstander var Stenhuset.

Det blev en ganske tæt kamp, alle fire serier blev spillet og ikke meget var afgjort før de sidste kugler blev spillet.. Landspokal turneringen foregår således at det hold der først får tilspillet sig til 5 point er vinderen. Der er to point for hver vunden serie og et enkelt point for bedste keglefald.

Første serie;936 til Viborg og 943 til Stenhuset, 7 kegler bagud. Anden serie; flot spil af BK og 1043 kegler og 997 til Stenhuset. Tredje serie; igen meget tæt BK taber igen med 7 kegler, 994 mod 1001. Intet afgjort før sidste serie, BK har væltet 2977 kegler Stenhuset 2941. Sidste serie; vores damer kommer stærkt fra start og fører indtil 6 rude hvor det står helt lige, men så viser BK rutine og trækker ligeså stille fra. Sidste serie vælter vi 947 kegler og Stenhuset vælter 903 kegler. Så en total sejr til os på 5-4 og med et keglefald på 3920 mod 3844.

Dermed er damerne videre til finalerunderne som spilles i Bowl´n´Fun i Silkeborg kristihimmelfartsdag…. Stort tillykke til damerne for den flotte præstation i det nordjyske….

Senior landsholdet udtaget.

Danmarks Bowling Forbunds landstræner, Christer Backe har udtaget senior landsholdene. Damerne skal spille EM i Riga, Letland mens herrerne skal spille VM i München, Tyskland.

Hele 4 spillere debutere på seniorlandsholdet, og det bliver mere end spændende at følge alle de dygtige bowlere til disse to mesterskaber.

Herrer landsholdet består af; Jesper Agerbo fra BK Skive, Thomas Larsen fra BK Skive, Anders Lousdal fra BK Skive, Frederik Øhrgaard fra Sporvejene, Mik Stampe fra Trekanten og Paul Hutchinson fra Trekanten. VM spilles i august måned og holdet skal som forberedelse til mesterskabet have diverse samlinger, spille Dream Bowl Palace Open i München og landskamp i Tårnby.

Damelandsholdet består af; Kamilla Kjeldsen, Mai Ginge, Anja Ginge alle KBK/Kammeraterne, Britt Brøndsted, Rikke Holm Rasmussen begge SISU og Sascha Wedel fra Stenhuset. EM spilles i juni måned.

Mesterskaberne vil kunne følges på forbundets hjemmeside. Det er: www.bowlingsport.dk

Ungdomslandsholdet til EM i Paris, Frankrig

Danmarks Bowling Forbund har sendt 8 dygtige bowlere til Ungdoms Europamesterskaberne i Saint Maximin i Frankrig..

Louise Andersen, Louise H. Jørgensen, Stine Johansen og Malene Madsen udgør pige landsholdet mens Mik Stampe, Carsten W. Hansen, Lasse Scherlund og Nicolai Larsen udgør drenge landsholdet.

Det er alle nogle meget dygtige bowlere og det bliver spændende at følge med i hvordan det går i det franske…. Du kan finde flere oplysninger om mesterskabet der for alvor starter mandag på forbundets hjemmeside, som er www.bowlingsport.dk ….

Liga damer på hjemmebane !!!!

Det blev ikke som håbet og ønsket, da 7. og dermed næstsidste runde af grundspillet blev spillet på hjemmebanen i Viborg Golf & BowlingCenter.

Brunzwick Zone Dame Ligaen har aldrig været tættere og der ligger nu 4 hold og kæmper om de to pladser til slutspillet. Der i blandt vores damer.

Mere om ligaen følger senere under beretning….

2. div. damer – svært i Frederikshavn.

2. div. damer tog lørdag mod Frederikshavn.. Ikke mange hold kommer fra den hal med ret mange point. Hellere ikke vores damer. 2-8 nederlag blev det til og et keglefald på 3631 mod 4006.

Karina Lynge Andersen blev topscorer med 673 kegler.

Damerne ligger meget solidt på 2. pladsen i divisionen med 112 point. Faktisk er det således at sølvet er i hus. Førerholdet  ST ligger med 120. Nummer 3 er Hjørring BC der ligger med 96 point mens weekendens modstander Stars & Strikes ligger med 92 point. Så lidt kamp om hvor bronzemedaljerne skal hen bliver der da i den sidste runde for sæsonen. Den spilles den 11. april 2010. Vores damer møder ude mod Keglebanden.

BK Viborg
Velkommen til Bowlingklubben Viborgs hjemmeside. Her finder du altid sidste nyt omkring klubben.
Kategorier