Arkiv for 8. februar 2010

Jyske Mesterskaber 2010

De jyske mesterskaber 2010 er blevet afholdt i Bowl´n´Fun, Holstebro.

Traditionen tror havde flere af klubbens bowlere fundet vej til Holstebro. 9 damer og to herrer.

Efter indledende runde havde vi tre spillere med i gr. 1 (E-A-B licens); Heidi Guldbæk lå 2 med 1255, Pernille Kristensen nr. 8 med 1144 og Lotte Jeppesen 10 med 1125. 10 gik videre og cuttet var Lottes 1125. Malene Køhler endte som nr. 15 med 1102 og Rikke Frost sluttede som nr. 27 med 1039.

I gruppe 2 (C-D licens) lå Lotte Holm Rasmussen nr. 3 med 1030. Cuttet til top 6 var 1002. Ann Karina Jensen sluttede som nr. 11 med 959, Karina L. Andersen endte 14 med 921 og Ida Boel Overgaard sluttede 15 med 912.

Hos herrerne stillede Graves Kilsgaard op i gr. 1. Han sluttede som nr. 66 med 1082. Cuttet til semifinalen var 1262. Kenneth N. Pedersen stillede op i gr. 2 og sluttede som nr. 15 med 1022 kegler. Mesterskabet for herrerne blev efter indledende, semifinaler og finaler vundet af Jimmy Dan Mortensen fra Viking foran Thomas Larsen BK Skive og Jesper Agerbo også BK Skive..

Semifinalerne blev spillet og Heidi samt Pernille klarede sig videre til finalespillet. Pernille væltede flotte 1288 kegler og var nu 2´er, og Heidi gik med 1167 kegler videre som 3´er. Lotte lavede 986, kom ikke videre til finalen og endte som nr. 9. I gr. 2 var Lotte videre med 928 som nr. 4.

Finalerne blev spillet som round robin, alle mod alle. Sascha Wedel fra Stenhuset var der ingen der kunne komme i nærheden af, Sascha havde spillet imponerende flot bowling hele mesterskabet igennem og blev en meget sikker jysk mester med 3861 kegler. Pernille Kristensen blev 2´er med 3419 kegler og Pia Burkal fra Trekanten snuppede i sidste slag bronze medaljen foran Heidi Guldbæk. Pia lavede 3355 kegler, Heidi 3353.

Jytte Nielsen fra Fight vandt  gr. 2-rækken med 2562 kegler. Lotte blev med en flot slutspurt og 2540 nr. 2.

I par-mesterskabet blev det guld til Sascha Wedel fra Stenhuset og Pia Burkal fra Trekanten med 2464 kegler, mens sølvet gik til Malene Køhler og Heidi Guldbæk, de væltede 2357 kegler.

BK VIBORG ønsker stort tillykke med medaljerne..

BK Viborg
Velkommen til Bowlingklubben Viborgs hjemmeside. Her finder du altid sidste nyt omkring klubben.
Kategorier