Arkiv for kategorien ‘1. Hold Herrer’
Oprykningskamp 2. div. herrer.
Klubbens 2. division herrer spillede søndag oprykningskamp mod 4-kanten fra Kolding, kampen stod på neutral bane i Pletten i Vejle.
Desværre gik det ikke helt som ønsket, vores herrer mødte svær modstand og måtte se sig slået med 2-8 og et keglefald, som viser mere jævnbyrdighed end pointene, på 4662 mod 4689. Topscore blev Thomas H. Nielsen med 815.
Holdet bestod af følgende spillere og her med de individuelle resultater;
Jesper Olesen 508 på 3, Thomas Hedegaard Nielsen 815 på 4, Morten Olesen 595 på 3, Michael Nygaard 801 på 4, John Eddie Olesen 619 på 3, Kurt Jensen 814 på 4, Henrik Heldam Nielsen 332 på 2, og en enkelt fællesserie på 177.
2. div. herrer i oprykningskamp !!!!
Sæsonen er egentlig slut for 2. div. nord og det blev Beach Bowl fra Søndervig der rykkede om i herrernes 1. division.. Vores herrer endte som nummer 2.
Men i bowling kan mange ting ske, og det gør det da også, så den 9. maj 2010 skal vores herrer spille oprykningskamp mod 4-kanten. 4-kanten kommer fra 2. division vest og spiller til dagligt i Kolding Bowlinghal..
På papiret har 4-kanten spillet deres sæson, det vil sige 18 kampe med 4502,6 i gennemsnit mens vores herrer har spillet ligeså mange kampe med 4603,8 i gennemsnit. Men i kampens hede kan man ikke rigtig bruge stastistikker til noget som helst. Kampen spilles på “neutral” grund i Vejle.
Holdet til oprykningskampen er: Morten Olesen, Jesper Olesen, John Eddie Olesen, Michael Nygaard, Anders Jensen, Kurt Jensen, og Thomas H. Nielsen..
Holdet ønskes alt mulig held og lykke søndag..
2. div. herrer i spændende afslutning..
Der er lagt op til en rigtig spændende afslutning i 2. div. herrer nord. Tidligere var der 4 hold der kæmpede om oprykningen, men som tiden er gået, er der reelt kun 2 hold tilbage. Selvfølgelig kan der ske meget med tre kampe tilbage, men BK Viborg og Beach Bowl fra Søndervig ligger nu med 110 point og har 12 point ned til forfølgerne på 3. pladsen.
Herrerne mødte søndag Five O´Clock i Aalborg, og vores herrer levnede ikke modstanderne en eneste chance, med 1173-1077, 1192-1036, 1182-1139, 1229-973 var der ingen tvivl om hvor sejren skulle havne. 10 point. Et plus på 551 kegler, 4776 til Viborg og 4225 til klokkerne. Topscorer blev Morten Olesen med 855, og Michael Nygaard lavede 849.
Herrerne ligger samlet nummer et. Med 110 point, samme pointantal som Beach Bowl. Nr. 3 er Viking 2 med 98 point, og Falcon ligger 4 med 96 point.
Vores herrer møder den 20.3 Stenhuset hjemme, den 21.3 Hjørring ude, og sæsonen bliver afsluttet med kampen hjemme mod bundholdet Split fra Thisted. Stenhuset ligger pt. nr. 6, Hjørring ligger nr. 5. Beach Bowl skal møde Five O´Clock hjemme (som ligger nr. 9 i divisionen), Stenhuset ude og Hjørring hjemme. Så papiret ikke de sværeste kampe, men i kampens hede kan alt jo ske. Vi krydser hvad der krydses kan for at vores herrer tager det sidste stik hjem….
weekendens bowling 23. & 24. Januar 2010
Flere af klubbens hold har i den forgangne weekend været i kamp:
Jyllandsserie herrerne fik sæsonens 5 sejr med en knusende 10-0 sejr i Holstebro over BK Flap. Med et keglefald på 4237 mod 3752 var der ikke rigtig tvivl om, at alle pointene skulle med til Viborg. Bedst for BK blev Per Smedegaard med 747 kegler. Holdet kom væk fra sidstepladsen i serien og rykkede frem til nr. 8 med 56 point. Helt i spids ligger Fight 2 med 92 point. Nr. 2 er BK Keglen med 86 point og nr. 3 er HBC med 79 point.
Der er 4 kampe tilbage i denne sæson, og næste kamp er den 14. februar i Bjerringbro mod BK Bjerringbro.
2. division damer havde dobbeltrunde i denne weekend. 18 gode point blev det til.Lørdag blev det til en 8-2 sejr over BKC Aalborg med et keglefald på 4080 mod 3896. Bedst for Viborg blev Berit Andersen med 745 kegler.
Søndag drog holdet til Århus Bowlinghal til slaget mod KBK/Kammeraterne 2. Her blev det til en sikker sejr på 10-0 med et keglefald på 3990 mod 3213.Bedst for Viborg blev Kristina Jensen med 738 kegler.
Vores 2. div. damer ligger pt. nr. 2 med 84 point. ST ligger i spids med 86 men med en kamp mere end vores damer. Nr. 3 er Hjørring BC med 72 point.
Der er 6 kampe tilbage for denne sæson. Næste kamp er lokal og topopgøret mod ST. Det sker den 13. februar 2010 – i (selvfølgelig) Viborg..
2. div herrer havde også dobbeltrunde i denne weekend.Lørdag var det i Viby/Århus mod Viking. En ganske tæt kamp, som gav et snævert nederlag på 4-6 med et keglefald på 4716 mod modstanderens 4718. Bedst lørdag blev Kurt Jensen med 869 kegler. Morten Olesen lavede 819 og Anders Jensen 818.
Søndag var det kampen hjemme mod topholdet fra Søndervig. Vores herrer vandt 8-2 med et keglefald 4628 mod 4450. Bedst søndag blev Morten Olesen med 825.
Herrerne har 6 kampe tilbage i denne sæson, næste gang er dobbeltrunden den 13. og 14. februar 2010 mod henholdsvis BK Skive i Skive og hjemme mod Falcon.
Stillingen er således at Beach Bowl trods nederlaget til vores herrer stadig er i spids med 90 point, vores næste modstander Falcon ligger 2 med 86 point, Viking ligger 3 med 84 poing og BK Viborg ligger 4 med 82. Så der er uden tvivl lagt op til en rigtig spændende sæsonafslutning.
weekendens bowling mm.
Så er vi i gang igen efter en skøn jule- og nytårspause..
Her lidt resultater mm.
Ligadamerne spillede 5. runde af grundspillet i Brunswick Zone Dame-ligaen. Det skete i Grøndal Centret i København. Bedst for Viborg blev i denne runde Heidi Guldbæk med 203 i snit på de 14 serier.Holdet bestod af; Heidi Guldbæk, Malene Køhler, Lotte Jeppesen, Louise Kristensen, Rikke Frost, Jane Rasmussen, Rikke Qwist og holdleder Torben Køhler.
46 point blev det til og et avancement fra 4. til 2. pladsen.
Ligaen har ikke i nyere tid, været så spændende som den er pt. Mere herom i beretning under “dame ligaen 2009-2010″.
Næste runde foregår den 20. og 21. februar 2010 i Kolding Bowlinghal.