Arkiv for kategorien ‘Nyheder’

Weekendens kampe (4.+5. sep. 2010)

Det var sådan lidt op og ned for klubbens hold, da der i weekenden var kamp i de forskellige ræ kker.

Mix holdet, bestående af John Emil Persson, Harry Wirth og Lilli Wirth var taget en tur til Lemvig. Her mødte der de tre spillere noget af en udfordring i forhold til banerne, og det var da også medvirkende til, at holdet “kun” fik tilspillet sig 2 point med en sejr over Beach Bowl fra Søndervig. Det er første gang i lange tider at holdet ikke har fået flere point med sig hjem fra en mix runde. Holdet væltede 1904 kegler og topscorer blev John Emil Persson med 717 kegler. Holdet ligger nu nummer 4 med 10 point. I spids ligger Skjern BC med 16 point. Næste runde er den 19. september i Bowl´n´Fun, Skive.

2. division herrer bestående af; Henrik H. Nielsen, Thomas Hedegaard Nielsen, John Eddie Olesen, Bryan Sirbaugh, Graves Kilsgaard, og Idon Andersen tog hjemme i Viborg Golf og Bowling Center imod Fight 2. Eller det vil sige, de skulle have taget imod Herning holdet, men de mødte ganske enkelt ikke op. Så det bliver her til sæsonstart 10 gode point til vores 2. divisions herrer. Holdet væltede 4303 kegler, og topscore blev John Eddie Olesen med 758 kegler. Næste kamp er lokalopgøret mod ST lørdag den 18. september 2010 i (selvfølgelig) Viborg.

2. division damer bestående af; Berit Andersen, Lotte Holm Rasmussen, Ida Boel Overgaard, Kristina Jensen, Charlotte Dupont, Karina Andersen, Maja Lynge tog hjemme imod RBK90 fra Randers. Det så lidt ud til at spillerne på holdet ikke var kommet tilbage fra sommerferie!! Holdet tabte, lidt unødigt 2-8, med et keglefald på 3878 mod Randersfolkets 3978.  Bedst på Viborgs hold blev Karina med 740 kegler. Næste gang holdet skal i ilden er i dobbletrunden den 18. og 19. september 2010. Her spiller holdet lørdag hjemme mod Brønderslev og søndag går turen mod Frederikshavn og kampen mod Stars & Strikes.

MIX holdet fortsætter hvor de slap….

Klubbens mix holdet var draget til Herning Bowlinghal for at spille første runde af region 2 mix 2..
ja, og man fristes til at sige, at holdet fortsatte hvor de slap fra sidste sæson.. Holdet ligger i spids med 8 point dog samme pointantal som BK Struer. Holdet væltede i alt 2492 kegler, og topscore var Harry Wirth med 905 kegler på de 5 serier..

Kommende stævner/mesterskaber..

Sæt kryds i kalenderen, og vis BK VIBORG flaget i følgende stævner og mesterskaber..

24.-25.-26. september 2010 – Løvfalds Cup, Bowl´n´Fun, Silkeborg, se www.bigbowlers.dk
28.09 til 03.10 2010 – 8th Columbia 300 Vienna Open, Wien, Østrig
2.+3. oktober 2010 Køge Youth Masters samt DM Old boys/girls, Bowl´n´Fun, Viby
9. – 31. oktober 2010 – Lions Cup, Løvvang – se www.lions-cup.dk
30.+31. oktober 2010 – JM MIX, Holstebro
6.+7. november 2010 – Sams Ungdomstræf, Løvvang
13.+14. november 2010 – DM Mix, Odense
27.+28. november 2010 – Viborgkredsens Ungdomsstævne

Åbningsstævnet i Viborg 2010

Det blev til masser af fine placering for klubbens bowlere, da der i weekenden blev afholdt Åbningsstævne i Viborg Golf og Bowling.

Hovedpræmien for herrerne gik til BK Viborgs Thomas H. Nielsen med meget flotte 1368. Det 68 kegler foran nummer 2. Hos damerne vandt Trekantens Pia Burkal titlen med 1204 kegler.

Her følger klubbens mange top 5 placeringer under åbningsstævnet:
Herrer E/A/B:
Nr. 1 – Thomas Hedegaard Nielsen 1368
Nr. 2 – Bryan Sirbaugh 1300
Herrer C/D:
Nr. 1 – Henrik Heldam Nielsen 1111
Damer E/A/B:
Nr. 4 – Heidi Guldbæk 1147
Nr. 5 – Berit Andersen 1129

Ungdom gruppe 1:
Nr. 1 – Mette Andersen 1085
Nr. 2 – Lars Nedergaard 1067
Ungdom gruppe 3:
Nr. 2 – Frederik L. Dupont 475
Nr. 4 – Jacob Busk 412

Herrer Par:
Nr. 1 – Henrik Heldam / Thomas H. Nielsen 2569
Damer Par:
Nr. 3 – Heidi Guldbæk / Pernille Kristensen 2174

Storm Randers Masters 2010

Flere af klubbens bowlere havde fundet vej til Master Bowl i Randers, hvor Storm Randers Masters skulle afvikles. Det med en hovedpræmie på hele 10.000 gode danske kroner.

Bedst gik det for formand Henrik Heldam Nielsen der endte stævnet som nr. 4, i et felt af nuværende og tidligere landsholdspillere. En rigtig flot præstation af Henrik.

Henrik gik videre fra de indledende runder som nr. 3 med flotte 1330 (1192i rene kegler og 138 i hcp). Heidi Guldbæk gik videre som nr. 14 med 1233 (1209 + 24 hcp).
Top 24 gik videre til 1. finaletrin.
Her fortsatte Henrik det flotte spil og fik 1366 kegler med sig, 1168 i rene kegler, 138 i hcp og 60 i bonus. Henrik fortsatte til selve matchplay finalen som nr. 3, hvor kun de 8 bedste fik lov at spille.
Heidi Guldbæk lavede i 1. finaletrin 1215, 1191 i rene kegler og 24 i hcp, og det blev endestationen for Heidi. Hun sluttede som nr. 12.

I matchplay finalen kom Henrik lidt nervøst i gang. Men Henrik kom godt igen, og endte stævnet som nr. 4. Det gav 3000,00 kroner og en Storm Bowling kugle. Vinder af stævnet blev Anders Lousdal foran Mikael Brænderskov og Thomas Larsen, så Henrik som nr. 4 foran Frederik Øhrgaard, Jimmy Mortensen og Jesper Agerbo. Vel at bemærke folk som er nuværende eller tidligere landsholdspillere. Flot flot præstation af Henrik..

BK Viborg
Velkommen til Bowlingklubben Viborgs hjemmeside. Her finder du altid sidste nyt omkring klubben.
Kategorier